Me Mori - Den Lille Guldsmedje

˅
Billede af værkstedsbordet med værktøj og en guldring med 1kt. diamant.
Værkstedsbutikken

Træd ind i en hyggelig lille gammeldags guldsmedje fyldt med unikasmykker, de smukkeste perler og lækreste ædelsten.
Arbejdsbordet står midt i lokalet, så du som kunde kan overvære diverse arbejdsprocesser.
Du kan ikke undgå at blive revet med af stemningen i den lille værkstedsbutik hvor håndværket ikke er gemt væk, men udfolder sig lige for øjnene af dig.

Guldsmeden

Therese Krogh - åbnede værkstedsbutikken i Prinsessegade 23, Fredericia i Februar 2018.
Uddannet guldsmed i 2015, med masser af erfaring i reparationer og håndværket godt og solidt plantet på rygraden.
Som en ægte håndværker er jeg en fagnørd, der elsker at fordybe mig i skønheden ved Tahitiperler, diamanter og godt kvalitetshåndværk.

Memento Mori

Husk du skal leve livet nu og her.
Smykker er en af de smukkeste og mest stilfulde måder at blive mindet om livet på.
Tanken med 'Memento Mori' og smykker er, at gøre det til en mere bevidst tanke i vores hverdag. Mind dig selv om at værdsætte livet hver eneste dag.
'Memento Mori' er latin og betyder direkte oversat 'Husk du skal dø' og dermed 'Husk du er i live' og at det er nu vi er her og hvad der er vigtigt for dig.

Specialbestillinger & Unika

Billede af værkstedsbordet med værktøj og guldsmeden der kigger gennem lup på et smykke
Specialbestilling

Går du og leder efter det helt rigtige smykke for dig? Har du en tanke eller måske en konkret idé til hvordan lige præcis dit smykke skal se ud?
Så kan vi hjælpe dig med at få det ført ud i livet. Har du et arvesmykke med en sten i, der bare betyder alt for dig, så kan vi sagtens få den med i dit nye smykke.
Sammen kan vi gøre din idé til et virkeligt smykke, du kan bære med dig hver eneste dag.
Læs mere

Vielsesringe

Skal de ringe, I skal bære resten af livet sammen, være super i orden, som I lige præcis kunne tænke jer og har drømt om? Ikke masseproduceret, men produceret med kærlighed og kun til jer på et lille hyggeligt og intimt værksted.
Vielsesringe skal afspejle det unikke I har og kærligheden mellem jer. Vi hjælper jer gerne med hele processen; fra tanke og idé, til færdige ringe.
Vi smelter også meget gerne smykker med affektionsværdi med I jeres ringe, det er helt op til jer, hvad de skal bestå af.
Læs mere

Omsmeltning

Har du en masse gamle smykker liggende i smykkeskrinet? Nogle du bare aldrig har på, men heller ikke kan nænne at skille dig af med?
Hvorfor ikke smelte det om? Er det ædelmetaller kan vi altid starte forfra og lave lige præcis det DU kunne tænke dig. Et helt unikt og specielt smykke i din stil og lige efter dit hjerte, fyldt med kærligheden og historierne fra de gamle smykker.
Smukkere kan det næsten ikke blive.
Læs mere

Prinsessegade 23 - Fredericia

Billede af Me Mori butikkens logo og front

"Fantastisk lille værksted / butik med høj service niveau. Hun får fuldt hus i stjerner fra mig."

— Tina Raabirck
☆☆☆☆☆

"Super dygtig til sit håndværk og rigtig hyggelig butik og god service. Har fået flere ting lavet og det er bestemt ikke det sidste."

— Maibritt Thrane Hoffmann
☆☆☆☆☆

"Mega fedt sted. Elsker den krøllede, kreative hjerne i hovedet på Therese, der brænder for at lave noget helt specielt til hver kunde."

— Jette Skou